Arrangementer

Evaluering af smagningen d. 17. September 2004

 

World-wide smagning i Aalborg Whisky Laug

Denne stor-smagning blev holdt i et nyt lokale (nyt for AWL) - Odd-Fellow Palæet på Boulevarden. Nogle meget gamle og nostalgiske rammer - en aften som var utrolig hyggelig og hvor der var en rigtig god stemning. Smagstemaet var "World-wide" herunder noget om de enkelte destillerier og deres produktion og forskellen på de enkelte landes whiskies. Denne gang havde vi allieret os med whiskyimportøren MacY og herfra var Heidi og Mads aftenens foredragsholdere.

Denne smagning blev suppleret med nogle lækre sandwicher fra Konrad's cafebar, Bredegade i Aalborg. Denne gang stod bestyrelsen selv for hele arrangementet - det gav en del mere arbejde, men vi nåede det.

Smagningen denne gang bød på rigtig mange spændende whiskys - meget bred og lidt for enhver smag - men nu kan du jo selv læse evalueringen.

For at vores evalueringer ikke bliver for ens så lokkede vi et af medlemmerne (Villy Mortensen) til at lave evalueringen og som tak fik han frit valg blandt aftenens produkter. Nu kan du jo selv læse hans spændende evaluering - god fornøjelse.

Tak til Heidi og Mads for deres foredrag, tak til Konrad's for de lækre sandwicher, tak til Odd-Fellow logen for lån af lokaler - sidst men ikke mindst tak til Villy for den flotte evalueringsrapport.

Vi glæder os til det næste arrangement busturen til Whiskymessen i Kolding d. 9. Oktober.

Formanden


* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

World wide smagning 17. september 2004

Den 17. september løb whisky laugets store verdenssmagning af stablen, og der var virkelig tale om en smagning som omfattede whisky fra en stor del af verden - fra de klassiske whisky producerende lande som Skotland, Irland, Canada og USA til mere (whiskymæssigt) eksotiske lande som New Zealand, Japan og Tyskland. Smagningen omfattede endvidere, som det efterhånden er sædvane på de store smagninger, en god gammel rom – en drik som de fleste forbinder med noget der kun er egnet til at blande med Cola, men efter smagninger er der vist en del som har opdaget, at god lagret rom faktisk er fuldt ud på niveau med god cognac og whisky.

De whiskyer (og rom) der indgik i smagningen var følgende:

Whisky

Land

Alder

Slyrs, Single Malt

Tyskland

Fra 2000

Knappogue Castle, Single Malt (Cooley)

Irland

Fra 1992

Pike Creek (Port Finish)

Canada

10 års

Blanton's Single Barrel Kentucky Straight bourbon

Amerika

8 års

Ron Zacapa Centenario XO (rom)

Guatemala

25 års

Ben Nevis Single Malt, Western Highland

Skotland

10 års

Sendai Single Malt

Japan

12 års

Bruichladdich Scott's Selection

Skotland (Islay)

17 års

Lammerlaw peated

New Zealand

12 års

 


Mads fra MacY


Heidi fra MacY

Til at lede slagets gang var der indforskrevet Mads og Heide fra MacY (www.macy.dk), som med kyndig hånd fik smagningen af de meget forskellige whiskys til at fremstå som en helhed. Folkene fra MacY havde denne gang valgt ikke at gennemgå, hvordan man laver whisky (noget som de fleste alligevel også har hørt utallige gange), men i stedet at vise billeder fra og fortælle om de destillerier, der havde produceret den whisky, der blev hældt i glassene. Gennemgangen var såvel informativ som underholdende (med alt fra historier om caribiske pirater til gennemgang af gær typer), så herfra skal der lyde en stor tak til Mads og Heidi.

Ny er dette ikke stedet til at genfortælle alt hvad Mads og Heidi fortalte, men det kan være på sin plads at referere deres ekspert vejledning i hvordan man ”smager” på en whisky (der kunne jo være nogen der fik lyst til denne yderst fornøjelige hobby):

  • Først skænker med en god sjat whisky i et velegnet glas (f.eks. et cognac glas). Der skal for alt i verden ikke tilsættes vand, is eller andre forurenende stoffer – men mindre da man slet ikke kan lide whisky, og derfor ønske at kamuflere smagen.
  • Så varmen man whiskyen i hånden (men den ene hånd under bunden og den anden som låg over glasset). Jf. Mads bør man varme whiskyen i lige så mange minutter som whiskyen er gammel i år – hvilket må betyder, at de der deltog i smagning, må have anvendt næsten to timer på at varme whisky.
  • Når whiskyen er klar, dufter man kraftigt til denne – en disciplin hvor det for en gang skyld er en fordel at have en klassisk (læs stor) næse.
  • Så er det tid til at tage en solid slurk, som skylles rundt i munden i 10-15 sekunder (gerne mere) før den synkes.
  • Sidst men ikke mindst er det nu tid til at nyde den forhåbentligt ekselente eftersmag af en god whisky.

Vedr. smagen og vurderingen af whiskyerne vil jeg såmænd ikke berette det store, da det at læse om smagen af en whisky (som man ikke kan komme til at smage), er som at give en sulten mand en kogebog, og forvente at han blive mæt af at læse opskrifterne. Det er dog på sin plads med resultatet af deltagernes bedømmelse af de mange forskellige whiskyer:

Smagningen i tal (af næstformanden)

Denne gang var der fuldt hus med afleverede stemmesedler, og sedlerne er tilmed udfyldt meget omhyggeligt - tak for det !
Det statistiske grundlag er således upåklageligt.

W9 = Bruichladdich, Skotland, Islay
W8 = Lammerlaw, New Zealand
W7 = Blanton's Bourbon, USA
W6 = Sendai, Japan
W5 = Ron Zacapa XO (Rom) Guatemala
W4 = Slyrs, Tyskland
W3 = Ben Nevis, Skotland, Highland
W2 = Knappogue Castle, Irland
W1 = Pike Creek, Canada

De lette produkter fra Canada og Irland, skiller sig ud i bunden af feltet. Der er ikke den store overraskelse her, de tidligere smagninger peger lidt i samme retning.

Første mindre overraskelse, er at en tysk (maltz!) whisky klarer sig så godt som den gør, og endda bedre end skotske Ben Nevis! Det fortjener et udråbstegn! Det er endda noget af det første whisky som Slyrs har fremstillet, der er måske god grund til at holde øje med dem i fremtiden.

Næste overraskelse er at rommen fra Guatemala, som blander sig i whisky rækkefølgen, her vil jeg godt spendere to udråbstegn!! Men unægtelig et spændende og silkeblødt produkt, fra Ron Zacapa.

De fire sidste produkter fra Islay, New Zealand, USA og Japan, klumper sig sammen i toppen. Der er en ubetydelighed til forskel i point fordelingen, og der skal målfoto til for at afgøre om der er en sikker vinder.

Ved at skille summen af 1, 2 og 3. pladser ud, bliver det klart at Sendai’s Japanske whisky, har appel til en masse Aalborgensiske whisky nydere. Japan har formået at markere sig som en nation der kan producere kvalitetswhisky. Blanton's bourbon fra USA, gør sig ligeledes bemærket med en flot kvalitet. Måske er kvalitets bourbon kommet for at blive. Lammerlaw fra New Zealand, bliver ikke produceret mere. Et alt for kort bekendtskab bliver det til, da vedholdende rygter vil vide at Wilsons destilleri desværre er skilt ad, og solgt. Bruichladdich i Scott’s Selection, er et typisk lækkert robust Islay produkt, der sætter streg under at tendenser er at de fleste elsker, kraft, fylde, styrke og røg.

Otte forskellige whisky og en enkelt rom. Smagsprøver fra et af de nordligste destillerier, til klodens absolut sydligste, og nogen stykker pænt fordelt der i mellem. I et samlet sæt til en værdi på godt 4700 kroner, ikke så ringe endda på sådan en almindelig fredag aften.

Villy fortsætter...

Når man læser ovenstående, skal man huske, at det ikke er en facitliste, men ”kun” resultatet af en opinionsundersøgelse, idet verdens bedste whisky altid vil være den som DU bedst kan lide.

Som et tillæg til ovenstående vil jeg dog komme med et par af undertegnedes egne vurderinger af de mange whiskyer:

  • Den tyske whisky (Slyrs) er af typen som nogle vil elske og andre (inkl. undertegnede) helt ærlig ikke er begejstrede for – jeg synes den dufter af brændte sutsko (hvilket kan skyldes at den er røget med bøgebrænde).
  • Sendai (den japanske) var en overraskelse for mange, da de fleste af deltagerne i smagningen hvis havde den opfattelse at whisky og Japan ikke hører sammen – men faktisk viste Sendai’en at japansk whisky er helt på højde med (eller måske end da over), hvad man kan finde hos mange af de bedste skotske destillerier.
  • Lammerlaw fra New Zealand overraskede ved at være en rund (og lidt røget) whisky, som man kun kan beklage ikke længere produceres.
  • Og så for en god ordens skyld må jeg hellere røbe, at Blanton bourbon’en var min personlige favorit – og det skyldes ikke kun den elegante flaske (se billedet nedenfor).

Blanton's Single Barrel Original – Kentucky straight bourbon.

Verdens første single barrel bourbon - det er Blanton’s Original - deraf navnet. Styrken er på 46,5 %, alle fadene er udvalgt fra Varehus H, som var oberst Blantons foretrukne varehuse. Alle fadene er fundet af Blanton’s efterfølger - Elmer T. Lee. Denne bourbon har vundet 5 guldmedaljer i International Wine & Spirits Competition. Den seneste i august 2003.

Som et af de sidste indslag i smagningen var der den obligatoriske aktion på slatter, og traditionen tro udviklede dette sig til en yderst underholdende affære men mange ”mærkelige” bud og skæve kommentarer – hvis man ikke har været med til en ”slat aktion” er det simpelt hen en alvorlig mangel i ens opdragelse.

Villy Mortensen, medlemsnr. 77

P.s. nu var jeg lige ved at glemme det, men der skal lyde en STOR tak til bestyrelsen for et yderst spændende og vellykket arrangement.


Her modtager Villy sin belønning for evalueringen.

Formanden overrækker ham en flaske Blanton's Single Barrel Kentucky Straight bourbon


Efter smagningen trak vi, traditionen tro, lod om en af aftenens herlige whisky flasker, blandt alle de indsamlede evalueringsskemaer.
Herfra skal der lyde et stort til lykke til vinderen, Ricco Jensen.
Ricco valgte en japansk Sendai 12 års.

 

Auktion

Til sidst afholdte vi, næsten tradition tro, en auktion over de resterende små "sjatter" der var tilbage. Carsten (sekretæren) var frisk og var aftenens auktionarius.

 

 


Til sidst et billede af Odd-Fellow Palæets flotte stuk-loft med tilhørende gammel lysekrone