Arrangementer

Evaluering af smagningen d. 19. November 2004

 

Islay smagning i Aalborg Whisky Laug

Årets sidste smagning var en "rå afslutning på året" - smagstemaet var "Islay" - en meget efterspurgt smagning blandt mange af laug-medlemmer. Årets første smagning var også en Islay smagning og tilslutningen var så stor at vi besluttede at lave en Islay smagning igen her i efteråret.

Denne gang var smagningen både for medlemmer og ikke-medlemmer - vi var lidt spændt på om vi kunne få fuldt hus til denne luksus Islay-smagning for det var ret dyre aftapninger vi skulle smage. Vores tvivl blev gjort til skamme og også denne gang kunne vi melde udsolgt - så vi må bare konstaterer at mange i Aalborg og omegn er vilde efter Islay (hvilket flere i bestyrelsen godt kan forstå....) - tak for den store opbakning.
Smagningen foregik denne gang i nogle nye men hyggelige rammer på Park Hotel i Aalborg.

Også denne gang havde vi allieret os med en af Danmarks største whiskykapaciteter indenfor Islay whisky som foredragsholder - nemlig Peter Kjær fra Krut's Karport. Peter fortalte os på en meget inspirerende måde om hvordan vi smager på whisky og lokalisere hvad det er vi smager og meget meget andet. Peter havde nogle flotte billeder med fra øen Islay og dens destillerier - ja vi følte nærmeste at vi var på øen - en aftenen som var utrolig hyggelig med en rigtig god stemning. Det blev sen aften, da Peter ikke var til at stoppe - et meget spændende og inspirerende foredrag leveret af en sprudlende foredragsholder - tak for et supert foredrag, Peter.


Denne smagning blev også suppleret med en lækker buffet, som køkkenet hos Park Hotel stod for

Dog var der et enkelt stænk malurt i bægeret - alle medlemmer fik udleveret et gratis laug-glas (vores nye laug-glas) - enkelte glemte (7 stk.) at få glasset med hjem - men der var ingen i overskud ?? Hvilket betyder at der var nogle af deltagerne som uberettiget har taget et ekstra glas med hjem. En kedelig oplevelse - vi håber at du som har taget et glas uberettiget har dårlig samvittighed. Men heldigvis skal det ikke ødelægge helhedsindtrykket af smagningen.

For at vores evalueringer ikke bliver for ens så lokkede vi et af medlemmerne (Claus Rasmussen) til at lave evalueringen og som tak fik han næsten frit valg blandt aftenens produkter. Nu kan du jo selv læse hans spændende evaluering - god fornøjelse.

Til sidst vil bestyrelsen gerne sige tusinde tak for i år og for den store opbakning i 2004 - vi glæder os til 2005 og mange nye smagninger.

Rigtig god Jul og Godt whisky Nytår

Formanden

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Aalborg Whisky Laugs luksus Islay smagning

Så kom den !! AWL’s store Islay-smagning som jeg tror mange, især undertegnede, har set frem til siden den blev annonceret...og skuffet skulle vi heller ikke blive – tværtimod!

Formand Kim havde allieret sig med en underholdende Peter Kjær fra Krut’s Karport, hvis ’hjertensbarn’ netop er Islay. Nogle vil kunne huske Peter fra AWL’s Speyside-smagning på Rosdahl’s i november 2003, hvor han gav en grundig indføring i dufte inden vi smagte så englene sang.

Mon de ville synge igen på Park Hotel?

 

Aftenens smageprogram

Vi skulle smage (i nævnte rækkefølge):

  1. Bruichladdich XVII 17år 46% - Destilleriaftapning

  2. Bunnahabhain 33år 42,8% – Peerless Duncan Taylor

  3. Port Ellen 1983 (Nov. 1982) 62,7% – Blackadder Raw Cask

  4. Caol Ila 11år Rum Finish 43% – Chieftain’s Choice Ian Macleod & Co.

  5. Smoking Islay 55% – Blackadder

  6. Ardbeg 1993 10år 58,6% – Cadenhead

  7. Laphroaig 1991 12år 57,8% – William Cadenhead

  8. Lagavulin 12år Cask Strength 57,8% – Destilleriaftapning

 

Med det ”arsenal” kunne det jo ikke gå galt…

Hvordan gik det så?

Efter en kort introduktion af Formand Kim tog Peter Kjær over.

Peter lagde ud med en kort introduktion omkring smageteknik, hvor på tungen man smagte hvad og hvordan man kan ca. kan fastsætte alderen efter hvor på tungen den varmer, brugen af vand i sin whisky osv., – og så skulle vi have noget i glassene.

Den første whisky var Bruichladdich XVII 17år Destilleriaftapning

Dem som kender Bruichladdich vil med det samme komme et par ting i hu, at det er Islay’s vestligste beliggende destilleri, at de tappes ved 46% og ikke kold-filtreres og derfor beholder mere smag – åh jo og så ledes ’Laddie af en stor whiskypersonlighed – Jim McEwan.

Da ’Laddien var aftenens første nektar, skulle munden jo lige ”brændes af”. Dette gjorde vi lige med ”5 dråber”, som Peter kaldte det. Vores smagsløg skulle jo lige finde ud af de skulle til og udsættes for et sandt bombardement af oplevelser.

Denne ’Laddie skulle smages uden at vide hvor gammel den var og Peter’s teknik med hvor den varmede hold fint stik hvor gammel den whisky ca. var... Den varmede sådan mest midt/bagerst på tungen og gav derfor et indtryk af et sted mellem 15-20...og den lå så ca. lige midt imellem J

Personligt synes jeg at Bruichladdich er lidt overset blandt Islay-fans – Det er lidt som om folk ikke kan få det røg nok – men nok om det.

Farven på dette flotte udlæg på aftenen afslørede at der i al fald ikke er nogen sherry-indflydelse her. En flot og lys korngul farve, måske med et svagt grønligt skær – eller er det bare mig?

Røget var denne ’Laddie i al fald ikke, den duftede sød maltet i stedet med noget frugt i baggrunden – i stedet bredte der sig en misken og masken da folk fik denne første malt i munden. Denne 17års er lagret på 100% First-fill amerikanske egetræsfade og derfor vil det nok ikke undre nogen at søde smagsnoter som vanilje og honning dukker frem her sammen lidt frugt, salt og malt igen.

Da First-fill fade afgiver generelt ret kraftige indtryk på whiskies, men selv om denne havde lagret i 17år blev den på ingen måde overdøvet. Flot at den kan holde til det – bekræfter vel bare at ’Laddie er en stor whisky – not to be missed...

Whisky nr. 2 Bunnahabhain 33år Peerless Duncan Taylor – udsolgt i DK

Denne whisky var én som Peter havde været så venlig at tage med fra hans lager i København. Flot af Peter, da denne ikke fås i Danmark længere!.

Denne whisky skulle også smages ”alders-blindt”... og igen her holdt Peter’s trick... den varmede helt bagerst i munden og nede i halsen, som tyder på en gammel whisky...

Farven afslørede lagring på Ex-Bourbon fade, selvom måske godt kunne have snydt mig en smule med sin mørke ravfarve – måske fordi den havde lagret så længe som den havde. Den havde en Alc. vol på 42,8% og duften alene var et kapitel for sig selv... skulle jeg have smagt den blindt og vidste jeg ikke det var en Islay-smagning jeg var til, ville jeg nok have sagt Speyside på næsen alene. Den duftede af sød malt, græs, og frugter – som en Speysider ville gøre – måske i retning af en Ardmore?

Når glasset blev tiltet viste den en tung krop med tykke langsomt flydende ’ben’.

Smagen var igen sød maltet med en del egetræ, måske med lidt marmelade, en anden i forsamlingen nævnte vingummier? Eftersmagen var laaang – men synes jeg at denne eftersmag var lang, skulle jeg bare vide hvad jeg havde i vente senere...

Nu var det et stykke tid siden jeg havde fået en Bunna’ sidst – faktisk så længe at jeg ikke kan huske hvornår – men denne vil da stå klart i min hukommelse længe – Tak for oplevelsen, Peter!

Whisky nr. 3 Port Ellen 1983(nov.1982) 21år Blackadder Raw Cask – udsolgt i DK

Denne havde jeg glædet mig til... Der er altid noget specielt over en Port Ellen. Om det er fordi dette hedengangne destilleri i løbet af no-time har fået kult-status da Islay-whisky blev ”moderne” eller fordi der rent faktisk kom en fantastisk sprit ud af kedlerne på Port Ellen skal vi lade komme an på en prøve... Nej, jeg tror jeg vil svare på forhånd – En kombination af begge!

Port Ellen lukkede desværre i 1983 og i dag er der kun et malteri tilbage på området.

Formand Kim har længe prist disse Raw Cask aftapninger fra Blackadder højt, og jeg må da også tilstå efter at have deltaget i Raw Cask-minismagningen i August at jeg nu godt kan se hvorfor... specielt nu ;-)

Peter udtrykte at han havde haft sin skepsis omkring disse Raw Cask-aftapninger, men at han også har fået gjort sine holdninger til skamme – de holder altså en meget høj standard!

Denne Port Ellen aftapning fra Blackadder var heller ikke nogen undtagelse. Den var kanon!

Peter lagde for, suppleret kort af Formand Kim..

Destilleret i november 1982 - skrevet med meget småt på flasken - og ikke først i 1983 som der stod med store typer med på flaskens label og tappet da klokken slog 21år!

Denne Port Ellen var gylden efter lagring på sherryfad og holdte en Alc.vol. på 62,7% !! Flot af så gammel en whisky! Den måtte være velsignet ved at blive ’lagt til at sove’ i et fad af ekstra god kvalitet. Duften på denne synes jeg faktisk ledte mig lidt hen i retning af en Ardbeg – Den holdte lige en anelse sødlig medicinsk karakter blandet med røg (den vender vi tilbage til...)

Følelsen af denne Port Ellen var som at have gået 12 omgange med Mike Tyson. Dine smagsløg blev tævet rundt i ringen (læs:munden) Den søde smag af sherrylagringen blandede sig med alverdens krydderier – mine smagsløg sagde mest knust peber og røgen... den blev bare ved og ved og ved… krøb ned i hver fold i munden...

Giver du den en nogle dråber vand synes den bare at blive ved endnu længere.

Hvorfor laves der ikke mere Port Ellen?

Vinder jeg nogensinde 100 millioner i lotto, lover jeg hermed at genåbne Port Ellen!!

Whisky nr. 4 Caol Ila Rum Finish 11år Chieftain’s Choice Ian Macleod & Co.

Denne whisky skulle igen smages “alders-blindt”. Her var fornemmelsen flyttet ud forrest på tungen og angav hermed en whisky i 8-12års alderen. Og ganske rigtigt... den var 11år.

Den lyse strågule farve bar tydelig præg af lagring på Ex-Bourbon fade og Peter’s næste ”opgave” var om nogen kunne identificere typen af det fad som den var ’rundet af’ på...

Den lå ’lige til højrebenet’, synes jeg... Der var forslag om bla. hvidvinsfade – men den duftede da som af Bacardi – Romfade var da svaret! :-)

I glasset havde vi hvad jeg vil betegne som en klassisk Caol Ila minus rommen selvfølgelig - olieret og fed i konsistensen. Den dufter moderat røget med tydelig gennemtræk af rommen.

Smagen gav igen det typiske fede Caol Ila-mouthfeel med røg, malt og måske ’noget grønt’ et sted sammen med en svag romsmag på afslutningen. En meget let drikkelig ok whisky – men ikke det store hit hos undertegnede.

Herefter var der en (tiltrængt) pause...

Her diskede Park Hotel op med en lækker buffet bestående af glaseret skinke, oksekødsruller og kalkunbryst med soltørrede tomater, flødestuvede kartofler, salat, flutes og ostebord samt en øl/vand. Lækkert!

Mens vi ’dampede lidt af’ og forberedte os på 2. halvleg blev de allerede nydte dramme og generelle nyheder fra diskuteret livligt ved bordene.

 

Whisky nr. 5 Smoking Islay – Blackadder

Smoking Islay er en yngre Pure Malt, eller Vatted malt om man vil, fra Blackadder.

Det er en af de whiskies hvor destilleriet holdes hemmeligt og der iblandes en del anden malt for at fadene ikke kan sælges som Single Malt.

Det er en lys gul ex-bourbon lagret whisky med punch i. Den holder en Alc. Vol. på 55% - afsløret af de mange hurtige ben løbende ned på siden af glasset.

I duften afslørede den nogen eg, anelse medicinsk karakter og ikke mindst røg... en sød af slagsen – ”cigar-røg” var de én der sagde ved bordet ved siden af mig...

Smagen var kraftig med bid forrest på tungen, igen afslørende en ung whisky. Røgen var meget fremtrædende her med malt og eg. Faktisk var røgen ved at sige overdøve de andre nuancer.

Men sådan kan vi lide det, os Peat-Freaks, eller hvad? Det var lige på grænsen, synes jeg...

Hvis man tilsatte lidt vand og varmede den en smule blev den lidt sødere og lettere at drikke. Tror den ville have rigtigt godt at ’ånde’ et stykke tid i glasset.

Eftersmagen på denne bliver også bare ved og ved... ligesom på Port Ellen, dog langt fra så komplekst. Jeg kunne godt tænke mig en ’second chance’ med denne whisky – give den det tid den fortjener. Hvilket destilleri kommer den så fra? Tja – godt spørgsmål... dit gæt er så godt som mit... Den lever i al fald op til sit navn!

Whisky nr. 6 Ardbeg 1993 10år – Cadenhead – udsolgt i DK

Der er et andet destilleri på Islay som allerede har kult-status... og det er ikke engang lukket !!

Ardbeg er navnet, og jeg tør godt sige at alle som kender Islay-whisky kender Ardbeg.

Destilleriet har haft en noget omtumlet eksistens og har været lukket indtil flere gange, men heldigvis for Whisky og ikke mindst os blev det igen reddet på stregen. Senest i 1997, hvor gruppen bag highland-destilleriet Glenmorangie købte Ardbeg og varelager for den nette sum af 7£ millioner og fik det renoveret tilbage til en stand hvor produktionen kunne fortsætte.

Tak for det! :-)

Her skulle vi smage på et udtryk leveret af den uafhængige aftapper Cadenhead.

Farven var her igen mørk gylden og afslørede lagring på sherryfade. Alc.vol holdte ikke mindre end 58,6% og næsen bar her tydelig præg af at være en Ardbeg. Jeg fandt straks mange af de samme dufte som jeg kender fra deres standard ’TEN’ aftapning. Den klare jod og tørverøg ramte her spot-on. Gentlemen (and ladies) - This is ARDBEG. Sherry’en formående overhovedet ikke at trænge igennem.

Smagen var salt, maltet og en smule bitter bag i munden, sikkert fra sherry’en. Eftersmagen var igen her laaaaang. Forstå mig ret: Det er lækkert når man kan høre folk ’smaske’ længe efter glasset tages fra munden.

Whisky nr. 7 Laphroaig 1991 12 års Cadenhead – udsolgt i DK

Laphroaig! Igen en whisky med tæt på kult-status hos mange, inkl. undertegnede.

Igen er det en aftapning af William Cadenhead – Min første tanke er at hvis den bare var halvt så god som Ardbeg’en fra før vil vi ikke blive skuffet.

Laphroaig’en er ex-bourbon lagret. Farven er mellemgylden og den har en Alc.vol på 57,8% - lige en halv % mere end Laphroaig’s egen Cask Strength aftapning.

Vi dufter alle forsigtigt til den... forventningens glæde er stor… og vi bliver ikke skuffet.

Det er der, det hele! Det røgede, det frugtagtige, det søde, det ’lille medicinskab’.

Laphroaig in a nutshell !

Denne aftapning vinder også ved at give den både lidt tid og et par dråber vand – specielt vandet gør underværker. Der breder sig en duft at alt det ovennævnte x10 – specielt det søde.

Den er jo super, denne her aftapning og er en smule skuffet, da jeg finder ud af at den ikke kan fås mere i DK – Formand Kim havde fået trykt forkert på sine papirer til aftenens smagning.

Nu ved jeg godt jeg står til korsfæstelse hos samtlige hardcore Islay-fans:

Min subjektive mening er, at den faktisk var way better end Ardbeg-aftapningen fra før…

Ikke at den var dårlig…slet ikke.

Whisky nr. 8 Lagavulin 12 års Cask Strength 57,8% Destilleriaftapning

Igen en super whisky.

Med chancen for at blive ramt af lynet eller ryge i skærsilden vil jeg tillade mig at kalde de 3 destillerier på Islay’s sydkyst for noget nær den hellige treenighed, Ardbeg, Lagavulin, og Laphroaig.

Jeg kendte den kun 16års standardaftapning før denne aften, og havde derfor aldrig smagt en Lagavulin som ikke kom fra sherryfade…

Peter kom her med en lille fodnote vedr. de fade der benyttes hos Lagavulin. De kommer nemlig alle fra det lille Star Hill Destilleri i Loretto, Kentucky, som laver den udmærkede 5½ år gamle bourbon ’Maker’s mark’ - kendt for den røde voksforsejling.

Star Hill destilleriet er af en størrelse som leder tankerne hen på Edradour, Skotland’s mindste destilleri, beliggende i Perthshire, som for øvrigt laver en dejlig sherry’ed og nøddet dram.

Med den 16årige Lagavulin i tankerne, satte jeg forventningsfuldt først næsen og så munden til glasset. Ahh…det her er altså Lagavulin uden sit røde sherry-svøb. Fed, fyldig med masser af sød røg og vanilje i nøje afmålte doser – lækkert! Eftersmagen forbliver sød, men alligevel på et niveau, så man ikke glemmer at det er en Islay-whisky…en af de store….

Tja, hvordan skal man runde sådan en aften af? Peter havde i al fald opskriften :-)

En rigtig Gælisk Skål med den ene fod oppe på stolen og glasset løftet.

Tak for en god aften i godt selskab!

Med venlig hilsen

Claus Rasmussen, Medlem nr. 062

***********************************************

Smagningen i tal (udarbejdet af næstformanden)

Efter denne smagning er der 60 stemmesedler, som er i orden, til rådighed for statistikken. Vores formand har ændret afstemningsfelterne, så det går som en leg, med indtastningen på computeren – tak for det Kim. Det statistiske grundlag er fint og taler et klart sprog.

W8 = Laphroaig
W7 = Lagavulin
W6 = Ardbeg
W5 = Smoking Islay
W4 = Caol Illa
W3 = Bunnahabhain
W2 = Port Ellen
W1 = Bruichladdich

 

 

Whiskyerne falder i tre grupper på denne smagning, de gode, de glimrende, og de fantastiske – hvis man er Islay fan.
De to dårligst placerede er Caol Illa og Smoking Islay, der til sammen får godt 15% af stemmerne.

I den midterste gruppe ligger Laphroaig, Lagavulin og Ardbeg lunt. Den sidste, nemlig Ardbeg 1993 i en Cadenhead aftapning, står her ved siden af på bordet, og spreder en vidunderlig duft i lokalet. Selv om at jeg ikke var med til smagningen, er det lykkedes mig at købe mig ind i en af slatterne af Cadenhead’en. Hvis jeg skal dømme ud fra dens placering som nummer seks, ja så må det ellers have været noget af en smagning denne gang. Ja de er sure, sagde ræven… Pointforskellen i midtergruppen er forholdsvis snæver, netop som den fysiske afstand er mellem der tre destillerier på den østlige side af Islay; pudsigt nok.

Vindergruppen ligger også ganske tæt. Port Ellen, der er en ret klar vinder ud fra tallene, Bunnahabhain og Bruichladdich, rager næsten halvdelen af pointene til sig. Selv fintælling på summen af første, anden og tredje pladser ændrer ikke ved fordelingen, snarer bestyrker.

Det eneste der måske kan rokke en smule ved førstepladsen til Port Ellen, er en tendens der har været på tidligere smagninger. Det har ofte været sådan at den første whisky på smagningen, har haft en tendens til at få en overraskende lav score (altså efter arrangørernes mening). Dog er det alligevel ikke nok til at rykke Bruichladdich helt frem og gøre Port Ellen rangen stridig.






Evalueringsskema

Efter smagningen trak vi, traditionen tro, lod om en af aftenens herlige whisky flasker, blandt alle de indsamlede evalueringsskemaer.
Herfra skal der lyde et stort til lykke til vinderen, Jesper Futtrup, medlem nr. 191.

Jesper valgte en af "slatterne" af Bunnahabhain 33 år 42,8% – Peerless Duncan Taylor, som jo ikke kan købes mere.
Formanden lykønsker Jesper.

Auktion

Til sidst afholdte vi, næsten tradition tro, en auktion over de resterende små "sjatter" der var tilbage. Det blev en livlig auktion og især da nogle af whisky'erne ikke kan købes mere.

Slainte
Formanden