Arrangementer

Evaluering af smagningen d. 4. Februar 2005

 

The Macallen vertikal smagning i Aalborg Whisky Laug

Årets første smagning var en længe ventet vertikal smagning af whiskies fra Macallan. En smagning som har været udsat et par gange, men nu langt om længe blev en realitet.
Vi valgte denne gang at afholde smagningen uden foredragsholder - dvs. at Bo (næstformanden) og jeg (formanden) knyttede nogle kommentarer til de enkelte whiskies, samt diverse faktuelle ting omkring Macallan.
Vertikal fordi vi smagte 9 forskellige whiskies fra Macallan - nogle fra selve destilleriet og andre fra uafhængige aftappere.
Det blev en meget lang og intens smagning i nogle hyggelige rammer (som altid) i Duus Vinkjælder - dog oplevede vi en del larmende gæster oppe fra "1.sal", men det var jo også en fredag aften. Men heldigvis skulle det ikke ødelægge vores smagning.

En ting er sikkert - på baggrund af evalueringerne vil i fremtiden afholde lignende vertikale smagninger om andre destillerier - det var der bred enighed om.

Denne smagning blev også suppleret med en lækker buffet, som køkkenet hos Duus Vinkjælder stod for - og der var nok mad.

Smagningen denne gang bød på rigtig mange spændende whiskies (og nogle af dem kan man desværre ikke få mere) - men nu kan du jo selv læse evalueringen, som denne gang er udarbejdet af medlem nr. 24 Martin Sørensen - god fornøjelse.

Formanden

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Macallan smagning i Duus Vinkjælder

Så oprandt dagen hvor den længe ventede Macallan vertikal smagning skulle finde sted.
Stedet var som mange gange før Duus vinkælder, som endnu engang levede fuldt op til mine forventninger. Stemningen kan kun være i top med lokalets hvælvede lofter og superhyggelig atmosfære….. som skabt til en Whisky smagning. (måske en pibe spiller en anden gang :-) )

Til denne smagning var det blevet besluttet at vi ikke skulle have en foredrags holder, men at bestyrelsen selv ville sige et par bevingede ord, og det må jeg sige at de klarede meget flot, efterhånden som stemmerne var blevet varmet op.

Denne aftens smage program så således ud:

  1. Provenance 13 års (Douglas Laing)
  2. Almindelig 12 års (sherry)
  3. 12 års Oak (den nye)
  4. Scott's Selection 1985 (18 års)
  5. Replica 1841
  6. Replica 1876
  7. Cadenhead 1989 (12 års)
  8. Speymalt 1995 Gordon & Macphail
  9. Blackadder Raw Cask 1990 (13 års)

Plus en ekstra overraskelse i form af en Blackadder aftapning -----<

Jeg vil forsøge at evaluere ovenstående whisky´s uden at komme videre ind i en masse avancerede smage noter .. Det overlader jeg til alle i andre :-)

Den første whisky vi smagte var Provenance 13 års (Douglas Laing), en ganske god whisky men uden en hel masse at byde på, bestemt ikke min favorit.

Derimod var de næste 2 vi smagte meget interessante, Almindelig 12 års (sherry) og 12 års Oak (den nye).
Det var meget spændende at prøve at smage de to op imod hinanden, da det er, om jeg så må sige det samme ”saft” men lageret på 2 forskellige fadtyper. Den nye ”OAK” skulle efter sigende henvende sig til det unge publikum, det er så ikke min overbevisning, da jeg fandt den meget sværere at drikke end ”SHERRY” modellen. Den gammel kendte Macallan som er lageret på sherryfade er stadig min favorit. Den næste og sidste Whisky vi smagte inden bufféten var Scott's Selection 1985 (18 års) Klart en af mine favoritter denne aften.

Efter vi havde Nydt en fremragende måltid mad bestående af, Glaseret skinke, Oksesteg, fløde kartofler og en række forskellige salater, kom vi til aftenens højde punkt. Replica 1841 og Replica 1876, Det var begge fremragende whisky´s, men jeg var lidt skuffet over 1841 modellen, hvorimod model 1876 var fremragende. Fælles for dem begge, tror jeg at man betaler en masse for den flotte indpakning og de speciel lavede flasker, især model 1841, men det er jo bare mine 2 cents.

De næste Whisky´s vi smagte var Cadenhead 1989 12 års og Speymalt 1995 Gordon & Macphail, to meget fornuftige whisky´s

Som rosinen i pølseenden blev der præsenteret en

Macallan Blackadder Raw Cask, Årgang 1990 (14 år), 59,8 %, Single sherry tappet 2004

Denne whisky skulle have været bort loddet men efter håndsoprækning blev det bestemt at skidtet skulle drikkes så alle fik glæde af den, og glæde … ja det var der bestemt :-)

Traditionen tro var der auktion på aftenens slatter og som altid blev der budt lystigt. Jeg selv var så heldig at købe en ”sjat” Macallan Replica 1876.

Som så mange gange før var der en rigtig god stemning, masser af glade ansigter, som blev lidt rødmossede efterhånden som aftenen skred frem… Men er super hyggelig og lærerig aften.

Tak for det !!

/Martin Sørensen, medlem nr. 24

***********************************************

Næstformandens kommentarer og tal

Så kom den endelig, vertikalsmagning på en god del af Macallan produkterne. Det er egentligt forkert at kalde det for en the Macallan smagning, som her i overskriften. Macallan ynder at sætte the foran et produkts navn, for at markere at det er deres eget produkt, og ikke en uafhængig aftappers. Det er oprindeligt Glenlivet destilleriet der indførte traditionen med at bruge the i navnet. På et tidspunkt hvor de blev trætte af at mange andre brugte Glenlivet navnet som et kvalitetsstempel på egen ediketter, begyndte de selv at skrive The Glenlivet på egne produkter.

Der er en del af aftenens Macallan produkter, der er leveret af uafhængige aftappere, som altså ikke kan sætte the foran navnet. Som et lille spøjst kuriosum, kan det nævnes at Macallan var et af de firmaer der for år tilbage, var flinke til at bruge ’Glenlivet’ på etiketterne, på trods af en god afstand til destilleriet. Macallan behøver ikke længere nogen hjælp til at kvalitetssikre deres produkter, varerne taler helt for sig selv.

Med vertikalsmagningen forsøger vi at dække et destilleris produkter, eller en del af deres produkter i en smagning. Macallan har mange produkter i mange serier! Formandens opgaver er så at finde ud af om vi skal stille kvalitet frem for kvantitet, eller kvantitet frem for kvalitet. Heldigvis vælger Kim at vi skal gøre begge dele, vi skal smage ikke mindre end ni kvalitetswhiskies der prismæssigt ligger i et prisleje fra 350,- til 1365,- kr. Efter en hurtig beslutning suppleres med endnu en smagsprøve under smagningen. Det er en Macallan i Blackadder Raw Cask, som der kun er (var!) to flasker i omløb af. Hvis du ikke var med på smagningen vil du ikke høre mere om den…

De tørre tal

På smagningen brugte vi Macallans spider skemaer i en tilpasset praktisk variant, til at tage med hjem. Desuden de vanlige AWL spørgeskemaer, heraf 60 skemaer retur som opfyldte forudsætningerne. Et passende statistisk grundlag som sløret løftes for i det følgende.

Vi smagte på disse whiskyer:

  • W1 MacAllan 13 års – Douglas Laing
  • W2 MacAllan 12 års – original aftapning – sherry fade
  • W3 MacAllan 12 års – original aftapning – Oak
    (Bourbon fade) – den nye MacAllan
  • W4 MacAllan 1985 (18 år) - Scott’s Selection
  • W5 MacAllan 1995 Speymalt – Gordon & MacPhail
  • W6 MacAllan Replica 1841 – original aftapning
  • W7 MacAllan Replica 1876 – original aftapning
  • W8 MacAllan 1989 (12 år) – Cadenhead
  • W9 MacAllan 1990 (13 år) – Blackadder Raw Cask.

 


Pointfordelingen blev således (bemærk i omvendt rækkefølge)

Douglas Laing (W1) og den 12 års originalaftapning (W3) på bourbonfadene får færrest point, bestemt ikke fordi der er noget galt med dem. Jeg havde egentlig meget høje forventninger til Douglas Laing aftapningen, men det er altså svært at være den første. Originalaftapningen på egefadene, er den nye stil fra Macallan, lige som også flasken er ny. Den smager glimrende, men snakken i lokalet tyder på at den ’gamle’ stil, den originale Macallan smag og flaske er mere populær. En holdning jeg også kan støtte. Det understreges da også af at den originale vare (W2) får en noget bedre placering.

Whisky nr. 5 lider nok under en blanding af høje forventninger og et skrapt felt, der er ikke meget at udsætte på den.

De to replica’er præsenterer sig utroligt flot, som de står der i æskerne. Gennemførte produkter, hele vejen over de autentiske flasker, det lækre indhold, og lige ned til den ekstra prop der skal erstatte den almindelige vinprop, de lukker flasken med på destilleriet. Whisky og oplevelse til en 12-1300 kr. flasken. Afstemningsmæssigt placerer de sig også ganske som du kunne forvente dig, oppe i den høje ende af skalaen. Er de så pengene værd? Jaah 1876’eren vil da pynte ganske gevaldigt hjemme i mit spiritus skab.

Der er måske noget i denne smagning der smager bedre, om det er Cadenhead aftapningen, i en mere konservativ flaske, skal jeg lade være usagt. Her må der være tale om finesmekkeri, en ganske fortjent høj score til en super kraftig Cadenhead.

Allerede da vi havde smagt nummer fire, den 18 års Scott’s Selection fra 1985, delagtiggjorde jeg min sidemand i at jeg allerede havde fundet min vinder! Mage til kraft, fylde og frugt skal du lede længe efter. Aftenens vinder, og absolut noget der rammer min smag med fuld kraft. Jeg kom dog til at bide mine ord i mig igen ikke mindre end to gange, den aften. Første gang da vi skulle smage den 13 års Blackadder Raw Cask, hold da op! Samme stil som Scott’s Selection, men måske et mule hår bedre. Grunden til at Scott får flere stemmer, kan være den smule snus, der naturligt er i Blackadder’en. Der er en smule grums med fra fadet, grundet den ultra lette filtrering der kendetegner Blackadder. Det er der sikkert nogen som ikke bryder sig om.

Fintælling af fordelingen af første anden og tredjepladser herunder:

Denne gang i en slags spidergraf helt i Macallans ånd. Den viser samme tendens som pointfordelingen. Stor sikkerhed og enighed i valg af vindere.

 

Denne graf viser noget om hvad der er det bedste køb, ud fra deltagernes bedømmelse af det smagte. Det er noget der giver god mening i denne ende af landet, og hvad er så prisen for et whiskypoint i kroner?

Heraf ses det tydeligt at whisky nr. 9 (Blackadder) er det bedste køb, her giver du kun 1,50 kr. pr. point. Der er tæt opløb med whisky nr. 2 (den originale sherry aftapning) til 1,68 kr. pr. point og whisky nr. 5 (Speymalt) til 1,83 kr. pr. point. Samme graf viser at du må betale for herlighedsværdien på de to replica’er, nr 6 og 7 til godt 4 kr. pr. point. Og så lykkedes det jo også på ganske useriøs vis at få fremhævet min egen favorit, whisky nr. 9.

Smagningen var dog ikke slut endnu, for formanden kom til at afsløre at han var kommet i besiddelse af det sidste tilgængelige par flasker, af endnu en Blackadder/Macallan aftapning. Da der kun var ganske lidt at holde slat-auktion over, var det vist egentlig meningen at de skulle have været brugt som supplement der. Men hvorfor skulle så god whisky kun komme to personer til gavn, når der var 64 whiskynydere lige ved hånden? Det gik som det bedst kunne, Kim lod sig villigt overtale, og de to flasker fik en lykkelig afslutning lige med det samme. Ja, det blev så anden gang den aften jeg måtte bide mine ord i mig. For god orden skyld skal det siges at den ekstra smagsprøve ikke er bedømt på skemaet, selv om flere selv havde sat den på og givet topkarakter.

Forventningerne til sådan en smagning, er for mit vedkommende at Macallan står for det ensartede kvalitetsprodukt. Macallan gør meget ud af at producere et standardprodukt, som kan genkendes fra år til år. Det hårde job det er at vælge tønder ud og smage sig frem til en blanding der ligner de tidligere års produkter, skal jo gøres. Og den process det er at sammenligne med tidligere års whiskyer, kalder de i øvrigt vertikalsmagning hos Macallan. Her bruger vi udtrykket i en lidt bredere betydning.

De uafhængige aftappere har så den fordel at de kan vælge cremen ud blandt de tønder de får adgang til. Det skulle give dem mulighed for at levere topkvalitet, inden for deres hus-stil. Det synes jeg egentlig også godt du kan konkludere ud fra denne smagning. Men de af Macallans standard produkter vi har med her, er af så høj kvalitet at de trænger sig på højt oppe i feltet.

Slainte
Næstformanden og Formanden