Arrangementer

Duncan Taylor smagning i Aalborg Whisky Laug

foredragsholder
Lars, aftenens foredragsholder. Han er importør af Duncan Taylor's produkter.

produkterne
produkter på smagning denne aften.

buffet
Her er aftenens lækre buffet....

Næstformandens kommentarer og tal

Duncan Taylor var en længe ventet smagning. Efter at have researchet lidt på internettet, fandt jeg ud af hvor meget godt der egentligt lå på fade hos dem i Huntly i det nordøstlige Skotland.

Denne aften bød på en tur rundt i det skotske med aftapninger fra 10år til 37år. Forventningen var stor! Personligt blev jeg heller ikke skuffet. Alle fade denne aften var fra ex-bourbon casks, hvilket betød at vi fik smagt nogle whiskies som normalt ikke frigives som sådanne, i al fald ikke fra destilleriet.

Det gjaldt især whisky’erne fra Galore-serien Mortlach, Pultney, Highland Park, Macallan (til dels).

Min egen ’hit’liste så sådan ud:
  1. Bruichladdich – Virkelig lækker, en whisky fra en svunden tid på Islay
  2. Strathisla – også super lækker, kunne sagtens dobble op som dessertvin, så sød var den
  3. Mortlach – En aftapning valgt af Martin Markvardsen for Craigellachie Hotel i Speyside, lækkert at se at Mortlach også gør sig i en ex-bourbon cask
  4. Scapa – Lillebror fra Orkney-øerne er denne gang blevet storebror. En flot aftapning med en imponerende alc.vol% på 61% efter 27år
  5. Pultney - Det lille destilleri langt mod nord i fiskerbyen Wick leverer her en flot højlandswhisky, med de klassiske noter af salt/sødme, jord, henkogt frugt
  6. Banff – Et lukket forholdsvis ukendt Speyside-destilleri som faktisk leverer en stabil præstantion med en næsten for sød version
  7. Caol Ila – Det store industri-destilleri fra Islay som her leverer en god standard hyldevare. Ikke noget vildt imponerende
  8. Highland Park – Egentlig et udmærket udtryk af HP, men den mangler ligesom noget for at være en rigtig Highland Park
  9. Macallan – Lidt for sprittet og den kunne måske have haft godt af et par år ekstra på fad.

Jeg vil ikke kede denne evaluering med flere af mine egne tanker, men i stedet gå til de tørre tal:

Der blev kun indleveret 29 evalueringsskemaer denne gang – 5 af dem blev dømt ugyldige, da de enten ikke var udfyldt ordentligt eller havde stemmelighed.

Vinderen på points denne gang var den 37års Strathisla, men kun med 6 point ned til Bruichladdich på 2. pladsen. En sjov ting der her kan nævnes er at de 2 første faktisk har fået lige mange 1. og 2. pladser

pointfordeling

Scapa fra Orkney, som altid har stået i skyggen af Highland Park løb denne gang med 3. pladsen – godt gået. Det lukkede Speyside-destilleri Banff med sin dessertagtige sødme løb med 4. pladsen skarpt forfulgt af Caol Ila. Endelig finder vi en af mine personlige favoritter denne aften, nemlig Mortlach.. Den vinder her over Pultney, Highland Park og Macallan i nævnte rækkefølge.

sum

Bedste køb denne aften er Caol Ila og Mortlach. I den stik modsatte og dyreste ende finder vi aftenens vinder, Strathisla som er 2,75 gange så dyr pr. point som Caol Ila’en.

pris pr point

På gensyn til efteråret.

/claus, næstformand