Arrangementer

Edradour smagning i Aalborg Whisky Laug

Så var vi atter samlet til en smagning, denne gang på Café Frederiksberg i Vejgaard. Denne aften skulle vi smage de ypperlige dråber fra det lille destilleri Edradour, som efter sigende skulle være skotlands mindste. Vores foredragsholder denne aften var Flemming Pedersen fra Dansk Maltwhisky Akademi som i efterhånden en del år har været en stor fan af single malt whisky. Flemming har jo i en del år drevet DMWA og han var også den første i DK til at få importør rettighederne på Edradour. Flemming satte aftenen i gang på en lidt usædvanlig måde idet har ville ha de 8 whisky vi skulle smage hældt op i glassene på forhånd, hvilket jo forståeligt gav lidt snak i krogene. Det skulle dog vise sig da vi kom længere hen i smagningen at det nu ikke var en helt dum idé, idet alle whiskys på denne måde fik lidt mere luft og man ku ved at lade lidt være tilbage i glasset og smage dem to gange. Dette sku vise sig at være en fortræffelig idé, idet man anden gang de blev smagt ku smage og dufte helt andre nuancer end første gang. Så opsummeringen på denne nye måde at smage whisky på må vi jo konkludere var en succes, så helt dumt var det jo ikke selvom vi godt nok var nogle der var ret skeptiske i starten. Tak for lektionen Flemming.

Edradour er jo som sagt Skotlands mindste distelleri og blev grundlagt i 1825 af forskellige farmere. 12 år senere i 1837 skulle det eksisterende distelleri så være bygget og dele af dette er stadig i funktion i dag. Edradour er der altid store forventninger til men sjovt nok lavede de først deres første single malt i 1986 så man må jo sige at de har gjort det godt. Distelleriet ligger i højlandet og får vandet til de dejlige dråber fra en kilde der udspringer på bjerget Ben Vrackie. De nuværende ejere er Campbell Distillers.

Edradour1993 Decanter:
Den første whisky denne aften var en dejlig sag på 59,8% og en alder på 12 år. Den er lavet uden farve men trods det var den stadig medium mørk og ravgylden at se på. Den havde en dejlig duft af sherry og blomst og var let parfumeret. I smagen gik duften af sherry igen og der kom også abrikos og andet frugt frem, dog en lille smule tør. Eftersmagen var semi lang og over middel og ved at lade den ligge lidt i ganen blev den stor i munden. Alt i alt en dejlig whisky at starte med.

De efterfølgende whiskys er alle tappet direkte fra fadet.

Edradour Sherry:
Denne whisky var igen ufarvet og på 61,8% med en alder på 10 år. Farven på denne var mørk rav trods den ingen farvning havde fået. En interessant duft af stærk parfume og en lidt ubestemmelig duft, der ved at bruge sanserne fremkaldte en lidt brækagtig lugt, men på den gode måde hvis man kan sige det. Smagen var stærk i starten med et gennemgående tema af lavendel og sherry, denne smag blev dog væsentligt forbedret med lidt vand. Eftersmagen var igen her middellang og gav en snert af blomme også, eftersmagen bliver dog forbedret og forlænget ved at give den lidt varme. En god whisky med noget kraft i.

Edradour Sauternes:
Denne var på 55,7% og 11 år. Farven var en lys rav med et gyldent skær. Her ku man sagtens dufte sauterne finishen, der var den gennemgående tråd men igen med en svag parfumeduft. Smagen blev hurtig rund i munden og sauterne smager også igennem, dejlig sød. Eftersmagen var dog knap så lang som de to foregående, men dog stadig behagelig og blød. En dejlig whisky der igen vinder ved at få tid og varme, og en sjov oplevelse var at når man smager den anden gang kan man smage en smule bitter vin der gemmer sig i det søde.

Edradour Bordeaux:
11 år gammel med en styrke på 56,3% var denne bordeaux finish svagt rosa og gylden i farven. Smagen var lidt ubestemmelig men dog over i bær og frugtområdet. Smagen lidt skarp på tungen og tør, med en svag snert af bordeuax. Her var der til gengæld lang eftersmag, tør, men den hænger ved. Man skulle jo tro at en sådan finish blev bedre med vand men nej, den blev lidt ” fimset ”.

Edradour Barolo:
En finish jeg havde set frem til at smage. 57% og 11 år. Farven var flot gylden, smagen dejlig frugtagtig, sikkert noget barolo fadet havde tilført idet det jo også er en dejlig vin. Den blev rund i munden og varm med en dejlig blød smag af frugt til følge. Eftersmagen igen varm, blød og lang. En fortræffelig whisky, der desværre ikke kan fås herhjemme mere i denne finish.

Edradour Marsala:
En whisky på 11 år og 56,4%. En marsala finish der er lys gylden med et strejf af rosa. En duft der varierer bredt, men en gennemgående frisk sød duft, der svinger fra blomst til parfume. I smagen er det gennemgående igen friskhed og sødme og den bliver blød og stor i munden. Dette afsluttes med en fornem eftersmag der er dejlig og behagelig og forsvinder langsomt.

Edradour Madeira:
Igen 11 år og på 59,6%. Farven er lys gylden. Her opleves en lidt anderledes duft, nemlig vanille. Dette gentager sig ikke i smagen der er sprittet og ikke smager af madeira men i stedet har en smag af eg og træ. Eftersmagen er pænt hurtigt væk men den er stærk mens den er der. Ikke en whisky der efter min smag giver den store oplevelse. Ved anden smagning af den oplevede jeg den endda som ret tør.

Edradour Port:
Igen en der var set frem til. 11 år og 56,7%. Farven nuancerede sig imellem rosa og gylden. Duften var behagelig blød og med en snert af port, dejlig. I smagen gik den svage port smag igen og gjorde den blød og rund. Eftersmagen overraskede dog ved at være kort, men samtidig kunne man ved at smage efter blive ved at genkalde smagen længe. En fin whisky der ved anden smagning udviklede sig positivt med luft og vand.

Denne aften i selskab med disse dejlige dråber var helt sikkert en god oplevelse og det var da også hvad der kunne fornemmes på de fremmødte. Endnu engang måtte vi jo også konstatere at der i pausen blev serveret en god buffet fra Café Frederiksbergs side. Slutteligt skal det da også tilføjes at bestyrelsen igen havde gjort et godt stykke arbejde med at få nogle gode finishes til denne aften. Helt sikkert et destilleri der også skal noget i skabet fra.

Med venlig hilsen

Medlem 208, Jan.


Næstformandens kommentarer og tal

Edradour – Skotlands mindste destilleri. Nok er de små, men de er såmænd temmelig leveringsdygtige i fad-finisher hvilket vi fik en prøve på denne aften.

Der blev indleveret 45 stemmesedler, men kun 40 blev brugt enten pga. ukorrekt udfyldning, eller stemmelighed mellem flere af aftenens whiskyer.

pointfordeling

Der var den traditionelle sherry, over vinfadene, både dessert og almindelige, fra Frankrig til Italien og over Portugal og ud til den lille ø, Madeira.

Hvad sejrede så? Ja, her må vi bøje os for det traditionelle. Sherry’en sejrede i den version som kom fra karaflen. Meeen, der var kun 14 point ned til Barolo’en som er en Italiensk rødvin af generel høj kvalitet. Herefter fulgte igen den anden sherry-aftapning, denne gang i Straight-from-The-Cask versionen i de små 50cl flasker.

Port og Madeira deles om 4.pladsen med hver 200 points, med den Italienske Marsala på 5. pladsen. Frankrig må se sig kørt bagud med Bourdeaux og Sauternes på de 2 sidste pladser.

Nr. 1, 2 og 3 hev også de fleste pladser hjem i den kategori. Det eneste bemærkelsesværdige her er at Marsala’en faktisk er bedre placeret her end i den samlede stilling og at Sauternen her bytter plads Bordeaux’en som rykker ned på sidstepladsen i denne konkurrence.

sum

’Best-Buy’ denne aften er klar Barolo’en, efterfulgt af hhv. den 50cl Sherry Straight-from-The-Cask og derefter sherry-versionen i Karaffelen.

pris pr point

En spændende aften med alt godt fra Edradour.

/claus, næstformand