Arrangementer

Referat af Blackadder vs Signatory smagning i AWL fredag 23/3-2007

Efter en udramatisk generalforsamling med hhv. udskiftning og rokade af persongalleriet i bestyrelsen, var der udover et taknemmeligt bifald for det store arbejde, der lægges i lauget, ikke de særlige ytringer beretning, regnskab og valg af personer. (Referat for general-forsamlingen fremgår andet steds på www.aalborgwhiskylaug.dk)

Selve smagningen blev således indledt med overrækkelsen af en flaske, som ingen smagte… da afgående formand velfortjent modtog en aftapning af alkymisternes ædle dråber.

Som optakt til smagningen blev der også ytret holdninger for og imod blindsmagninger. Nogle vil gerne overraskes og andre vil forberede deres smagsløg (kan man det?) hjemmefra med viden indhentet fra nettet. Personligt slår jeg gerne intellektet fra (sådan ender det alligevel..) og lader mine sanser udsættes for og mættes af indtryk, der nøgternt set ikke burde kunne leveres af muddervand udsat for gæring med overmodent og halvspiret afsvedent korn ?! En evig kilde til forundring ;-)

Med intellektet slået fra og med udsigten til en gratis Rosebank, lod jeg mig friste til at tage referat af aftenens smagning. Referatet bør dog læses i det lys, at jeg som novice ud i whiskyens univers og fuldstændigt i mine sansers vold, næppe kan betragtes som objektiv. I er måske ikke enige i mine måske ensidige betragtninger, men jeg er altid villig til at stille op til diskussion med de pågældende dråber i glasset. So be it.

Jens Sørensen lagde ud med en kort præsentation af hhv. Blackadder og Signatory. Rækkefølgen på whisky udvalgt efter hvor røget, hvor stærk og hvor ”selvstændig”. Som altid med Jens blev det korte forlænget til nogle uddybende fortællinger, garneret med stemningsbilleder fra Skotland og diverse detaljer…

-1. Cú Dhub
var ikke en smagning men blot en aperitif ? Min blev desværre drukket allerede under generalforsamlingen,
og mere var der vist ikke at sige om den… nåh jo – flot møbel-polish- farve, og flaskens etikette ledte
tanken hen på en vampyr-shot eller andet bolsjevands vodka-produkt.
I øvrigt ikke bolsjer men ægte engelsk lakrids… såh det.

1. Blackadder - Lochranza (Arran) 1996 – Island
55,5% Clydesdale
Bleg farve og mild duft og smag.
Den høje alkohol-procent fordeler hurtigt den let frugtige smag rundt forrest i munden og ganen.
Med én dråbe blev den hurtigt åbnet og smagen bredte sig ned bag tungen.
Ingen entydig markant smag, ung og sød - en fin allround whisky, man uden vemod kan servere for sine gæster.
(spændt på at smage en Lochranza 15 års)

Jens fortsatte med at berette:

2. Blackadder – Rosebank 1990 Lowland
59,5% Raw Cask
Bleg farve med en nøje afmålt mængde bundfald.
Eksploderer i munden med en drøm af smagsstoffer.
Trods – at det er en Lowland – en blanding af Highland Park og Laphroig med lidt mandel. Fantastisk mundfuld ;-)

Medens vi nød eftersmagen fortsatte Jens med:

3. Signatory - Linkwood 1991 (1. Blindsmagning)
43%
Sjælløs farve og duft og en tenderende kedelig smag.
Mit gæt var en 43% Speyside whisky, men det var ikke rigtigt

4. Blackadder Raw Cask – Springbank 1995 (2. Blindsmagning)
58,4%
Procent gør det ikke alene !
Denne whisky lugtede af sur røv – undskyld.
Lidt vand hjalp lidt, gjorde den mere olieret, men stadig vammel sur sød. (lidt citrus)

Før blindsmagning og i den korte pause imellem de to emner, nåede flere deltagere at lufte og gentage deres holdninger til blindsmagning….. Blindsmagning af whisky har åbenbart en dårligere indflydelse på korttidshukommelsen end indtagelse af whisky i øvrigt.

Blindsmagningen gjorde aftenen ære, da Claus vores nytiltrådte formand gik af med sejren for bedst kvalificerede samlede gæt. Det afholdt dog ikke Claus vores sekretær fra at løbe med andenpladsen. Rart at vide, at det er vidende (og smagende) personer, der løfter foreningen.

Flot og tillykke!

Vi andres indfald blev blot læst op til alles moro – anonymt heldigvis.

5. Blackadder – Tormore 1990 Speyside
65,9% Clydesdale
Farven næsten varmere end bleg nærmest med antydning af cognac-brun.
Fantastisk smag, der matcher den stærke procent. Smagen dæmper det stærke.
Udtalt mandel/marcipan smag. Antydning af anis og let røget.
En dejlig whisky – som en standard 10 års, men med et lidt smalt smagsindtryk
Ser frem til en 15 års.

Jens kunne supplere at:

6. Signatory – Benriach 1994 Speyside
59,7%, Peated / Port
Klassisk Speyside lugt dog mere afdæmpet end Tormore.
Smagen benævnt ”Smokey sødme”
Postulat: ”Portwood er altid godt til røget”
En Islay-wannabe, men Speyside bliver aldrig til en Islay.
God portwood finish, men jeg er ikke den rette til anmelde en sur Speyside.
Beklager

7. Signatory – Laphroaig 1999 Islay
58,9% Denmark Cask
Så er der dømt TØRV. Fantastisk smag. Den høje procent giver anden smagsoplevelse end en traditionel 10 eller 15 års.
Fyldig sød og citrus og masser af tovværk. Mums. Men dette til trods dør den desværre i eftersmagen – den er for ung.
Lidt en Joker.

8. Signatory – Caol Ila 1979 Islay
58,7%
Farve som skinnende guld
Duft af rose og citrus.
Blid trods procenten. 50 ppm Fantastisk fyldig smag og eftersmag, Tørv, karamel, tørv, valnød, tørv, ingefær, tørv.
Fantastisk.

Jens afslutningsvis nævne at:

Tak for en fin smagning !

Steen Nitzsch.

Medlem nr. 172

Smagning i tal

pointfordeling

sum

best buy

Formandens beretning

Gammelt og røget whisky vinder…intet nyt under solen her i Aalborg Whisky Laug – desværre

Meeeeen…et par overraskelser var der da trods alt…og glædelige overraskelser endda….

Vinderen var, ja, som skrevet ovenfor – gammel og røget, nemlig Caol Ila 1979.med 259point men samtidig også aftenens dyreste whisky med en pris på kr. 1125,- også i forholdet point/pris og dermed aftenens ’worst buy’ hvis man er begrænset af et budget.

Se, nu er det jo at den nye formand bliver rørt til tårer (næsten) :-) for aftenens overraskelser dukker op på 2. og 3. pladserne. En Joker – for det må det være – er Tormore på 2. pladsen. En forholdsvis ukendt whisky som kun ellers i DK, mig bekendt, har set dagens lys i Netto i en 10års udgave som ikke er noget at råbe Hurra! for…Læs Steen’s referat af smagningen for flere noter – Flot at den scorer 233 point og dermed en 2. plads. Igen en overraskelse på 3. pladsen og igen en der varmer om hjertet – nemlig det lukkede lavlands destilleri Rosebank, der kan levere whisky så englene synger, min personlige favorit denne aften, blandt en del andre. Den formår at score 215point, men sammenlagt lige så mange 1, 2. og 3. pladser som Tormore på 2. pladsen…

Røg igen på 4. pladsen – en ung Laphroaig på kun 7 år tappet af Signatory eksklusivt for Danmark. Faddet er et genfylds sherryfad, som giver den en sødme sammen med røgen, men det kan dog godt fornemmes at den er ung – den mangler en smule harmoni. 211 point. Den er dog aftenens ’best buy’ med mest whisky for pengene i forhold til point

Igen røg på 5. pladsen – Benriach fra Speyside. Der blev åbenbart eksperimenteret en del med røg på Benriach i 80’erne og 90’erne. Der findes nogle bla. nogle fantastiske fade som indgår i deres 21års ’Authenticus’ udgave. Denne her var lagret først på ex-bourbon cask og så overført til et gammelt Portvins fad som skulle være god at afrunde røget whisky i…det er jeg dog ikke enig i…i al fald ikke i dette tilfælde, så den må samlet nøjes med en 5. plads

Vi havde 2 blindsmagninger denne aften – den første af dem scorede 183 point og dermed en 6. plads. En fantastisk aftapning synes jeg, en Blackadder Springbank på 10år fra ex-sherry fad og godt røget i forhold til en normal Springbank. Vores referant denne aften angiver duft og smag som en ’sur del af det sydlige rygstykke’…måske…men på den gode måde :-)

Igen (ligesom til andre smagninger) finder vi Lochranza (Arran) nede i den lave ende – desværre – for det er faktisk en brandgod whisky. Den har bare en generel karakter som gør at man er tilbøjelig til at placere den først på en smagning og dermed inden deltagernes smagløg er varmet ordentlig op. Derfor igen en lidt utaknemmelig placering af denne ellers flotte Arran, som I år er nået sit 10. år.

’Bundproppen’ et lidt træls ord, men det er det den er – er den første af vores blindsmagninger. Det var en Linkwood på 43% fra Signatory. Denne kunne slet ikke konkurrere med de andre whiskies denne aften – specielt på grund af alkoholstyrken – den faldt helt igennem og dermed en ’fortjent’ sidsteplads. Linkwood er ellers generelt en meget let drikkelig Speyside whisky, men ikke i aften. Det var også et hårdt selskab den var oppe imod…på’en igen, Linkwood – vi ved du kan…

/Formanden